Topinstruktører – Friluftsliv

Carsten Olesen

Til daglig er jeg ansat på Vesterlund Efterskole som pedel. 

De sidste 8 gange har jeg været en del af Xtreme Spring Camp. Jeg bruger og har altid brugt meget tid på friluftsliv og adventure. Det er en fornøjelse at være med til at udfordre de unge campere på en anden måde end den gymnastikske udfordring.

Jeg har stor erfaring med adventure aktiviteter og har certifikater i både klatring og kajak-/kanosejlads.

Esben Dan Pedersen

Jeg underviser til dagligt på Vesterlund Efterskole i spring og friluftsliv. Derudover er jeg ansvarlig træner i Silkeborg Pigerne & Drengene for deres seniorafdeling, samt træner deres juniorpiger. 

Jeg har været en del af Xtreme Spring Camp siden starten i 2008. Det er en stor fornøjelse og ikke mindst oplevelse, at møde så mange glade og energiske unge, som brænder for nye udfordringer.

Jeg glæder mig til at udfordre de unge campere på en anderledes måde end de gymnastiske udfordringer de jævnligt stifter bekendtskab med.

Jeg har stor erfaring med adventure aktiviteter og har derigennem certifikater i kano og kajaksejlads.

Xtreme Spring Camp på Vesterlund Efterskole er for mig sommerens højdepunkt.

Louise Tilsted Hansen

Jeg læser til lærer i Århus efter jeg har haft sabbatår der bl.a. har budt på højskole, arbejde og rejse.

Jeg har været en del af campen siden jeg stoppede på skolen i 2013. Hvert år glæder jeg mig som et lille barn, til at være med til at lave Danmarks fedeste Camp, med de sejeste unge mennesker og de sødeste børn.

Campen er for mig blevet et af årets højdepunkter fordi jeg ved, at det hvert år bliver mega sjovt og udfordrende.

Stine Rudmose

Jeg underviser til dagligt på Vesterlund Efterskole i gymnastik. Siden jeg selv var elev på skolen har jeg været med på Xtreme spring camp som crew, og senere som topinstruktør.
Jeg nyder hvert år at være med på Xtreme Spring camp. Det er fedt at opleve campere prøve kræfter med nye ting, både i springcenteret og på adventuresiden. Der overskrides grænser og samles på succeser.

Der er fuldt fart over feltet og energiniveauet er i top.

Det er bare XTREME.